Veluwe

Veluwes beliggenhed.

Veluwe er et skovområde i de centrale områder af Nederlandene, i provinsen Gelderland. Området ligger mellem byområderne Apeldoorn, Dieren, Arnhem, Wageningen, Ede, Harderwijk, Hattem.

Satellitbillede over Veluwe
Muflon

På Veluwe ligger bl.a. områderne Solse Gat og nationalparken Hoge Veluwe.

Store dele af Veluwe består af åse, som er skabt i istiden, og dets højeste punkt er 110 meter. Området er rig på bække og små vandløb, hvoraf nogen er naturlige, nogen kunstigt udgravede. Langs disse bække findes en for Nederlandene særegen natur (planteliv/flora og fauna.)

Meget af skoven på Veluwe er plantet for at holde sanddynerne på plads, og er derfor rig på grantræer, som er blevet fundet velegnet til formålet. Dele af området er også traditionelt anvendt til jagt. Prins Hendrik, gift med dronning Wilhelmina, lod udsætte vildsvin i området. I området forekommer også muflon og muntjac (Muntiacus reevesi), som er introducerede arter i Nederlandene. Ravn er også introduceret til området. Ellers er Veluwe rig på hjorte og diverse fuglearter.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search